CAP 7

Der Herr wendet die drohende Gefahr von Jerusalem ab

1 Als Ahas, der Sohn Jotams und Enkel Usijas, König von Juda war, versuchten König Rezin von Syrien und König Pekach von Israel, der Sohn Remaljas, Jerusalem zu erobern. Doch sie konnten die Stadt nicht einnehmen. 

2 Dem Königshaus wurde gemeldet: "Syrische Truppen sind in Israel angekommen." Der judäische König und das Volk zitterten vor Angst wie Bäume im Sturm. 

3 Da gab der Herr dem Propheten Jesaja den Auftrag: "Geh mit deinem Sohn Schear-Jaschub1 dem König entgegen. Du wirst ihn am Ende der Wasserleitung antreffen, die vom oberen Teich herkommt, an der Straße zu dem Feld, auf dem die Tuchmacher ihre Stoffe bleichen. 

4 Sag ihm, er soll nichts Unüberlegtes tun, sondern Ruhe bewahren. Ermutige ihn mit dieser Botschaft: Hab keine Angst, und lass dich nicht einschüchtern! Rezin und der Sohn Remaljas stürmen zwar wutschnaubend mit ihren Heeren gegen dich heran, doch sie sind nichts als verkohlte, qualmende Holzstummel. 

5 Der syrische und der israelitische König haben sich einen bösen Plan ausgedacht. 

6 Die beiden sagen: 'Wir wollen nach Juda hinaufziehen. Erst schüchtern wir die Leute ein, dann erobern wir Jerusalem, und zuletzt machen wir den Sohn Tabeals zu ihrem neuen König.' 

7 Aber ich, der allmächtige Gott, sage: Daraus wird nichts! Es wird ihnen nicht gelingen! 

8 Damaskus bleibt auch weiterhin nur die Hauptstadt Syriens, Rezin muss seine Eroberungspläne aufgeben. Und das Königreich Israel wird nur noch fünfundsechzig Jahre bestehen; das Volk wird getötet oder verschleppt. 

9 Bis dahin bleibt Samaria Hauptstadt, und der Sohn Remaljas muss sich mit der Herrschaft über Israel begnügen. Vertraut jetzt mir, dem Herrn! Wenn euch der Glaube an mich nicht hält, dann hält euch gar nichts mehr!"

Der Herr gibt Ahas ein Zeichen

10 Kurz darauf ließ der Herr wieder eine Botschaft an König Ahas überbringen: 

11 "Fordere von mir, dem Herrn, deinem Gott, ein Zeichen; ich will dir mein Versprechen bestätigen. Verlang, was du willst: ein Zeichen hoch oben am Himmel oder aus der Tiefe der Totenwelt." 

12 Doch Ahas wehrte ab: "Nein, nein, darauf lasse ich mich nicht ein! Ich will den Herrn nicht auf die Probe stellen." 

13 Aber Jesaja erwiderte: "Hört, ihr vom Königshaus! Reicht es euch nicht, dass ihr den Menschen zur Last fallt? Müsst ihr auch noch meinem Gott zur Last fallen? 

14 Jetzt gibt euch der Herr von sich aus ein Zeichen: Eine Jungfrau wird schwanger werden und einen Sohn bekommen. Immanuel2 wird sie ihn nennen. 

15 Nur von Butter und Honig ernährt er sich, bis er alt genug ist, zwischen Gut und Böse zu unterscheiden. 

16 Doch ehe der Junge dieses Alter erreicht, werden die Länder der beiden Könige, vor denen du so schreckliche Angst hast, verwüstet sein."

isaias cap 7

La señal de Emanuel

1 Acaz, hijo de Jotán y nieto de Uzías, reinaba en Judá. En ese tiempo Rezín, rey de Siria, y Pecaj hijo de Remalías, rey de Israel, subieron contra Jerusalén para atacarla, pero no pudieron conquistarla. 

2 En el palacio de David se recibió la noticia de que Siria se había aliado con Efraín, y se estremeció el corazón de Acaz y el de su pueblo, como se estremecen por el viento los árboles del bosque. 

3 El Señor le dijo a Isaías: «Ve con tu hijo Sear Yasub1 a encontrarte con Acaz donde termina el canal del estanque superior, en el camino que conduce al Campo del Lavandero. 

4 Dile que tenga cuidado y no pierda la calma; que no tema ante el enojo ardiente de Rezín el sirio, ni ante el hijo de Remalías; que no se descorazone a causa de esos dos tizones humeantes. 

5 Dile también que Efraín, junto con el hijo de Remalías y el sirio, han tramado hacerle mal, pues piensan 

6 subir contra Judá, provocar el pánico, conquistarla y poner allí como rey al hijo de Tabel. 

7 Pero dile además que yo, el Señor omnipotente, digo:»“Eso no se cumplirá ni sucederá. 

8 La cabeza de Siria es Damasco,y la cabeza de Damasco es Rezín;pero dentro de sesenta y cinco añosEfraín será destrozado hasta dejar de ser pueblo. 

9 La cabeza de Efraín es Samaria,y la cabeza de Samaria es el hijo de Remalías;si vosotros no creéis en mí,no permaneceréis2 firmes. 

10 El Señor se dirigió a Acaz de nuevo: 

11 —Pide que el Señor tu Dios te dé una señal, ya sea en lo más profundo de la tierra o en lo más alto del cielo. 

12 Pero Acaz respondió:—No pondré a prueba al Señor, ni le pediré nada. 

13 Entonces Isaías dijo: «¡Escuchad ahora vosotros, los de la dinastía de David! ¿No os basta con agotar la paciencia de los hombres, que hacéis lo mismo con mi Dios? 

14 Por eso, el Señor mismo os dará una señal: La joven concebirá y dará a luz un hijo, y lo llamará Emanuel.3  

15 Cuando sepa elegir lo bueno y rechazar lo malo, comerá cuajada con miel. 

16 Porque antes de que el niño sepa elegir lo bueno y rechazar lo malo, la tierra de los dos reyes que tú temes quedará abandonada. 

17 »El Señor hará venir sobre ti, sobre tu pueblo y sobre la dinastía de tu padre, días como no se conocieron desde que Efraín se separó de Judá, pues hará venir al rey de Asiria.» 

18 En aquel día el Señor llamará con un silbido a la mosca que está en los lejanos ríos de Egipto, y a la abeja que está en la tierra de Asiria. 

19 Todas ellas vendrán y anidarán en las quebradas profundas, en las hendiduras de las rocas, en todos los matorrales espinosos y sobre todos los abrevaderos. 

20 En aquel día, con el rey de Asiria como navaja prestada del otro lado del río Éufrates, el Señor le afeitará a Israel la cabeza y el vello púbico,4 y también la barba.

21 En aquel día, un hombre criará un ternero y dos cabras; 

22 y le darán tanta leche que tendrá leche cuajada para comer. Además, todos los que permanezcan en la tierra comerán cuajada con miel. 

23 En aquel día, allí donde hubo mil viñedos que costaban mil monedas de plata5 cada uno, no quedarán más que zarzas y espinos, 

24 los cuales cubrirán toda la tierra. Sólo se podrá entrar allí con arco y flecha. 

25 Y por temor a estos espinos y a estas zarzas, ya no irás a los cerros que antes se cultivaban con el azadón, pues se convertirán en lugares donde se suelta el ganado y corretean las ovejas.

ISAIAS CAP 9

Det folk, som går rundt i mørke, skal se et strålende lys. Lyset vil skinne på alle, som lever i dødsskyggens land. 

2 Herre, du gør jubelen stor, du fylder os med glæde, som når høstfolk fryder sig over høsten, som krigere jubler, når de deler byttet. 

3 For du bryder det tunge åg, som hviler på vores skuldre, knækker slavefogedens kæp, som da du frelste os fra midjanitterne. 

4 Støvler, der trampede i krigen, og kapper, som er sølet i blod skal brændes op, fortæres af ilden. 

5 For et barn er født os! En søn er os givet! Han skal herske over os, og han skal kaldes: »Underfuld Rådgiver«, »Vældig Gud«, »Evig Fader«, »Fredsfyrste«. 

6 Når han bliver konge i Davidsriget, bliver hans magt uden grænser, og han skaber fred overalt. For han bygger sit rige på retfærdighed fra nu af og til evig tid. Herren, den Almægtige, vil gøre, hvad han har besluttet.

Herrens dom over Nordriget

7 Herren har udtalt sin dom over Israels rige, over Jakobs slægt. 

8 Alle i Samaria har hørt det, det er kendt i Efraims land. Alligevel siger de i hovmod og trods: 

9 »Hvis landet lægges i ruiner, bygger vi det bare op igen, så det bliver bedre end før. Vi bruger tilhugne natursten i stedet for brændte lersten, og erstatter det ødelagte morbærtræ med cedertræ.«

10 Herren vil svare på deres hovmod ved at føre fjender imod dem, 

11 syrerne fra øst og filistrene fra vest. Med vidtåbne gab kommer de og opsluger Israel. Alligevel er Herrens vrede ikke forbi. Hans hånd er stadig løftet til slag. 

12 Men de angrede ikke over for ham, der straffede dem. De søgte stadig ikke Herren, den Almægtige. 

13-14 Derfor vil Herren hugge hoved og hale af Israel og tilintetgøre både høj og lav på samme dag. Landets ledere er hovedet, de løgnagtige profeter er halen. 

15 Folkets ledere førte dem vild, de viste dem vej til afgrunden. 

16 Derfor vil Herren ikke hjælpe de unge krigere, og han har ikke medynk med dem, der bliver enker, og dem, der bliver faderløse. De er jo alle onde og gudløse, og de taler som tåber. Derfor er Herrens vrede endnu ikke forbi. Hans hånd er stadig løftet til slag. 

17 Ondskaben brænder som en ild, der fortærer tjørn og tidsel og antænder skovens tætte krat, så røgen hvirvler op. 

18-19 Herren den Almægtiges vrede afsvider landet, og folket bliver ildens bytte. Ingen hjælper hinanden, men de slås med deres nærmeste om føden. De stjæler mad fra hinanden, men bliver ikke mætte. De æder alt, hvad de kan finde af spiseligt, men er lige sultne. Nogle vil endda fortære deres egne børn. 

20 Manasse er imod Efraim, Efraim er imod Manasse - og sammen overfalder de Judas stamme. Alligevel er Herrens vrede endnu ikke forbi. Hans hånd er stadig løftet til slag.

Copyright © 2002, 2006, 2011 by International Bible Society.

CAP9

Profetia om Messias

1 Men denna mörka och hopplösa tid ska inte vara för alltid. Sebulons och Naftalis land har drabbats av Guds dom, men i framtiden ska dessa områden i Galileen och landet längs Jordan bli hedrat. 

2 Folket som vandrar i mörker ska få se ett stort ljus. Över alla dem som bor i dödsskuggans land ska ett klart ljus lysa. 

3 Israel ska bli mäktigt igen och fyllt av glädje. Man ska glädjas som under skördetiden och som när man efter en vunnen strid delar upp krigsbytet. 

4 För Gud ska lossa kedjorna som binder hans folk och bryta sönder piskan som misshandlar deras ryggar, på samma sätt som han besegrade midjaniternas stora här med Gideons lilla armé. 

5 På denna fridens dag ska det inte längre finnas något kvar som påminner om krig. Allt sådant ska brännas upp, skon som krigaren bar i striden, och manteln som sölades ner av blod. 

6 Ett barn har blivit fött åt oss. Vi har fått en son av kunglig ätt. Regeringsmakten ska vila på hans axlar, och han ska kallas 'Underbar Rådgivare', 'Mäktig Gud', 'Evig Fader' och 'Fridsfurste'. 

7 Hans väldiga fridsrike ska aldrig upphöra att växa. Han ska regera från Davids tron i fullkomlig godhet och rättvisa, och han ska låta alla nationer i världen få uppleva rättvisa och fred. Detta kommer att ske därför att Herren, härskarornas Gud, har bestämt det! 

8-10 Herren har talat till det stolta Israel, som säger att även om landet nu ligger i ruiner, ska vi bygga upp det så att det blir ännu bättre än det var. Det som var av tegel ska byggas upp i huggen sten, och vi ska ersätta de nerhuggna mullbärsfikonträden med cedrar! 

11-12 Herrens svar på detta skryt är att dra samman era fiender mot er, arameerna i öster och filisteerna i väster, och med vidöppna gap ska de sluka Israel. Men inte ens då ska Herrens vrede mot er gå över. Han ska fortfarande ha sin arm lyft, beredd att slå. 

13 Inte ens efter all denna bestraffning kommer ni att göra bättring och vända er till honom, härskarornas Gud. 

14-15 Därför kommer Herren att en dag i ett enda slag göra av med Israels förnäma ledare och alla deras lögnaktiga profeter. 

16 De har lett Herrens folk vilse. 

17 Därför kan Herren inte glädja sig över deras unga män och inte bevisa barmhärtighet mot änkor och föräldralösa, för de är alla ogudaktiga och fulla av lögn. Hans vrede tar inte slut, utan hans hand är lyft för att slå dem allesammans. 

18 Han ska bränna upp all denna ogudaktighet, dessa törnen och tistlar, som en väldig skog i ett moln av svart rök. 

19-20 Landet ska färgas svart av branden, av Herrens, härskarornas Guds, vrede. Folket blir till bränsle på elden. Bröder kommer att slåss och stjäla varandras mat, men ändå får ingen nog. Ja, till slut ska de till och med äta sina egna! 

21 Manasse ska kämpa mot Efraim och Efraim mot Manasse, och tillsammans ska de vända sig mot Juda. Men inte ens efter detta ska det vara slut på Guds vrede. Fortfarande ska hans hand vila tung över dem för att krossa dem.

Swedish New Living Bible (Nya Levande Bibeln)

CAP9  ISAIAS

 Le peuple qui vivait dans les ténèbres verra briller une grande lumière : la lumière resplendira sur ceux qui habitaient le pays dominé par d'épaisses ténèbres1. 

2 O Eternel, tu fais abonder l'allégresse2, tu fais jaillir une très grande joie et l'on se réjouit devant toi tout comme au temps de la moisson, ou comme on crie de joie lors du partage d'un butin. 

3 Car le joug qui pesait sur lui, le bâton qui frappait son dos, le gourdin de son oppresseur, toi, tu les a brisés tout comme au jour de la défaite de Madian3. 

4 Toute chaussure de guerrier qui martèle le sol, et tout manteau que l'on a roulé dans le sang seront livrés aux flammes, pour être consumés.

Un enfant nous est né

5 Car pour nous un enfant est né, un fils nous est donné. Et il exercera l'autorité royale, il sera appelé Merveilleux Conseiller, Dieu fort, Père à jamais et Prince de la Paix. 

6 Il étendra sans fin la souveraineté et donnera la paix qui durera toujours au trône de David et à tout son royaume. Sa royauté sera solidement fondée sur le droit et sur la justice, dès à présent et pour l'éternité. Voilà ce que fera le Seigneur des armées célestes dans son ardent amour4.

Le jugement sur Israël

7 Le Seigneur a lancé un message contre Jacob, et il s'abat sur Israël5. 

8 Le peuple tout entier en aura connaissance, le peuple d'Ephraïm, les habitants de Samarie qui disent, pleins d'orgueil et le cœur arrogant : 

9 « Les briques sont tombées, mais nous reconstruirons en pierres bien taillées ; les sycomores ont été abattus, nous les remplacerons par des forêts de cèdres. » 

10 L'Eternel a dressé contre eux les adversaires de Retsîn et il a excité leurs ennemis6 : 

11 les Syriens qui sont à l'orient, les Philistins à l'occident ; ils dévoreront Israël à belles dents. Mais malgré tout cela, son courroux ne s'apaise pas, sa main reste levée. 

12 Le peuple n'est pas revenu à l'Eternel qui le frappait, il ne s'est pas tourné vers l'Eternel, le Seigneur des armées célestes. 

13 C'est pourquoi l'Eternel ôtera d'Israël la tête avec la queue, la palme et le roseau7 en un seul jour. 

14 Le responsable et le notable sont la tête du peuple, et le prophète enseignant le mensonge en est la queue. 

15 Les guides de ce peuple l'égarent, et ceux qui sont guidés cheminent vers la ruine. 

16 C'est pourquoi le Seigneur ne sera pas clément envers ses jeunes gens, il n'aura pas pitié8 des orphelins, des veuves. Car tous méprisent Dieu et font le mal, tous ils profèrent des propos insensés. Mais, malgré tout cela, son courroux ne s'apaise pas, sa main reste levée. 

17 Car la méchanceté brûle comme le feu, elle consume les ronces, les épines, et elle embrase les buissons des forêts. La fumée s'en élève vers le ciel en volutes. 

18 Par la fureur de l'Eternel, le Seigneur des armées célestes, le pays est en flammes et le peuple devient la proie du feu. Nul n'a pitié de son prochain. 

19 On grappille à sa droite et l'on reste affamé, on dévore à sa gauche, sans être rassasié. On va jusqu'à manger la chair de ses enfants9. 

20 Manassé dévore Ephraïm, et Ephraïm dévore Manassé, tous les deux vont ensemble se jeter sur Juda. Mais, malgré tout cela, son courroux ne s'apaise pas, sa main reste levée.

La Bible Du Semeur (The Bible of the Sower)
Copyright © 1992, 1999 by Biblica, Inc.^®
Used by permission. All rights reserved worldwide.

CAP 9  ISAIAS

Um menino nos nasceu

1 Contudo esse tempo de trevas e de desespero não durará para sempre. Ainda que brevemente a terra de Zebulão e de Naftali venha a ficar sob o desprezo e o julgamento de Deus, no entanto, estas mesmas terras no futuro, a Galileia e a região a leste do Jordão, onde está a estrada para o mar, ficarão cheias de glória. 

2 O povo que anda nas trevas viu uma grande luz - uma luz que brilhará sobre todos os que vivem na terra da sombra da morte. 

3 Porque Israel tornará a ser grande, será cheio de alegria como a dos ceifeiros quando chega o tempo da ceifa, ou como a dos que repartem os despojos depois de vencerem a batalha. 

4 Porque Deus quebrará as cadeias que amarram o seu povo, assim como a vara que os açoita; tal como fez quando destruiu as imensas tropas opressoras dos midianitas . 

5 Porque nesse glorioso dia de paz não haverá mais distribuição de armamento de guerra, nem de equipamento militar de combate. Tudo isso será destruído. 

6 Porque um menino nos nasceu; foi-nos dado um filho. Ser-lhe-á dada a responsabilidade de governar. Estes serão os seus títulos: Maravilhoso, Conselheiro, Deus Forte, Pai para sempre, Príncipe da Paz. 

7 O seu governo de paz e de desenvolvimento nunca mais terá fim. Ele chefiará com uma justiça e uma honestidade perfeitas, desde o trono de seu pai David. Trará verdadeira justiça e paz a todas as nações do mundo. Isto acontecerá mesmo, porque é o próprio Senhor dos exércitos celestiais quem está especialmente empenhado em que tal se realize!

A zanga do Senhor contra Israel

8-10 O Senhor falou contra este Israel presunçoso que anda a dizer que mesmo se a nossa terra for arruinada, a reconstruirá melhor do que dantes. "As figueiras bravas foram cortadas, mas havemos de as substituir por cedros!", dizem eles. 

11-12 A resposta do Senhor à vossa altivez é fazer com que os inimigos vos ataquem - os sírios pelo leste, os filisteus pelo oeste. Com as suas bocas escancaradas, devorarão Israel. E mesmo assim a ira do Senhor contra vocês não ficará cumprida - a sua mão manter-se-á suspensa, pronta a esmagar-vos. 

13 Porque mesmo depois de todo este castigo, não se arrependerão nem hão-de querer voltar-se de novo para o Senhor dos exércitos celestiais. 

14 Por isso num mesmo dia o Senhor cortará em Israel a cabeça e a cauda, a palma e o junco. 

15 O ancião e o homem de respeito são a cabeça; o profeta que ensina mentira, esse é a cauda. 

16 Os líderes deste povo enganam-no, e os que são conduzidos ficam desfeitos. 

17 Esta é a razão porque o Senhor não tem alegria nos seus jovens, nem piedade pelas viúvas e pelos órfãos, porque são todos gente que fala sujamente; são maus e mentirosos. É por isso que a sua ira ainda não está satisfeita, e que o seu punho está pronto a esmagá-los a todos. 

18 Ele queimará toda esta maldade, todos estes espinhos e sarças; as chamas, depois, virão a consumir florestas também, e o fumo subirá em rolos por cima do vasto incêndio. 

19 A terra ficará enegrecida pelo fogo, como consequência da cólera do Senhor dos exércitos celestiais. O próprio povo serve também de combustível para o fogo. 

20 Cada qual luta com o seu próximo para poder roubar-lhe comida, e mesmo assim continuará sempre a ter fome. E acabarão por comer os seus próprios filhos! 

21 Manassés contra Efraim e Efraim contra Manassés, e ambos contra Judá. E ainda depois disto tudo, a cólera de Deus não ficará satisfeita. A sua mão manter-se-á pesada sobre eles, para os esmagar.

© Copyright by International Bible Society

CAP 9

For to Us a Child Is Born

1 1 But there will be no gloom for her who was in anguish. In the former time he brought into contempt the land of Zebulun and the land of Naphtali, but in the latter time he has made glorious the way of the sea, the land beyond the Jordan, Galilee of the nations.2 

2 3 The people who walked in darkness have seen a great light; those who dwelt in a land of deep darkness, on them has light shone. 

3 You have multiplied the nation; you have increased its joy; they rejoice before you as with joy at the harvest, as they are glad when they divide the spoil. 

4 For the yoke of his burden, and the staff for his shoulder, the rod of his oppressor, you have broken as on the day of Midian. 

5 For every boot of the tramping warrior in battle tumult and every garment rolled in blood will be burned as fuel for the fire. 

6 For to us a child is born, to us a son is given; and the government shall be upon4 his shoulder, and his name shall be called5 Wonderful Counselor, Mighty God, Everlasting Father, Prince of Peace. 

7 Of the increase of his government and of peace there will be no end, on the throne of David and over his kingdom, to establish it and to uphold it with justice and with righteousness from this time forth and forevermore. The zeal of the Lord of hosts will do this.

Judgment on Arrogance and Oppression

8 The Lord has sent a word against Jacob, and it will fall on Israel; 

9 and all the people will know, Ephraim and the inhabitants of Samaria, who say in pride and in arrogance of heart:

10 “The bricks have fallen, but we will build with dressed stones; the sycamores have been cut down, but we will put cedars in their place.” 

11 But the Lord raises the adversaries of Rezin against him, and stirs up his enemies. 

12 The Syrians on the east and the Philistines on the west devour Israel with open mouth. For all this his anger has not turned away, and his hand is stretched out still. 

13 The people did not turn to him who struck them, nor inquire of the Lord of hosts. 

14 So the Lord cut off from Israel head and tail, palm branch and reed in one day— 

15 the elder and honored man is the head, and the prophet who teaches lies is the tail; 

16 for those who guide this people have been leading them astray, and those who are guided by them are swallowed up. 

17 Therefore the Lord does not rejoice over their young men, and has no compassion on their fatherless and widows; for everyone is godless and an evildoer, and every mouth speaks folly.6 For all this his anger has not turned away, and his hand is stretched out still. 

18 For wickedness burns like a fire; it consumes briers and thorns; it kindles the thickets of the forest, and they roll upward in a column of smoke. 

19 Through the wrath of the Lord of hosts the land is scorched, and the people are like fuel for the fire; no one spares another. 

20 They slice meat on the right, but are still hungry, and they devour on the left, but are not satisfied; each devours the flesh of his own arm, 

21 Manasseh devours Ephraim, and Ephraim devours Manasseh; together they are against Judah. For all this his anger has not turned away, and his hand is stretched out still.

The Holy Bible, English Standard Version
© 2011 Crossway Bibles, a publishing ministry of Good News Publishers. All rights reserved.

More information: ESV Copyright and Permissions Information | ESV Preface