ISAIAS CAP 9

Det folk, som går rundt i mørke, skal se et strålende lys. Lyset vil skinne på alle, som lever i dødsskyggens land. 

2 Herre, du gør jubelen stor, du fylder os med glæde, som når høstfolk fryder sig over høsten, som krigere jubler, når de deler byttet. 

3 For du bryder det tunge åg, som hviler på vores skuldre, knækker slavefogedens kæp, som da du frelste os fra midjanitterne. 

4 Støvler, der trampede i krigen, og kapper, som er sølet i blod skal brændes op, fortæres af ilden. 

5 For et barn er født os! En søn er os givet! Han skal herske over os, og han skal kaldes: »Underfuld Rådgiver«, »Vældig Gud«, »Evig Fader«, »Fredsfyrste«. 

6 Når han bliver konge i Davidsriget, bliver hans magt uden grænser, og han skaber fred overalt. For han bygger sit rige på retfærdighed fra nu af og til evig tid. Herren, den Almægtige, vil gøre, hvad han har besluttet.

Herrens dom over Nordriget

7 Herren har udtalt sin dom over Israels rige, over Jakobs slægt. 

8 Alle i Samaria har hørt det, det er kendt i Efraims land. Alligevel siger de i hovmod og trods: 

9 »Hvis landet lægges i ruiner, bygger vi det bare op igen, så det bliver bedre end før. Vi bruger tilhugne natursten i stedet for brændte lersten, og erstatter det ødelagte morbærtræ med cedertræ.«

10 Herren vil svare på deres hovmod ved at føre fjender imod dem, 

11 syrerne fra øst og filistrene fra vest. Med vidtåbne gab kommer de og opsluger Israel. Alligevel er Herrens vrede ikke forbi. Hans hånd er stadig løftet til slag. 

12 Men de angrede ikke over for ham, der straffede dem. De søgte stadig ikke Herren, den Almægtige. 

13-14 Derfor vil Herren hugge hoved og hale af Israel og tilintetgøre både høj og lav på samme dag. Landets ledere er hovedet, de løgnagtige profeter er halen. 

15 Folkets ledere førte dem vild, de viste dem vej til afgrunden. 

16 Derfor vil Herren ikke hjælpe de unge krigere, og han har ikke medynk med dem, der bliver enker, og dem, der bliver faderløse. De er jo alle onde og gudløse, og de taler som tåber. Derfor er Herrens vrede endnu ikke forbi. Hans hånd er stadig løftet til slag. 

17 Ondskaben brænder som en ild, der fortærer tjørn og tidsel og antænder skovens tætte krat, så røgen hvirvler op. 

18-19 Herren den Almægtiges vrede afsvider landet, og folket bliver ildens bytte. Ingen hjælper hinanden, men de slås med deres nærmeste om føden. De stjæler mad fra hinanden, men bliver ikke mætte. De æder alt, hvad de kan finde af spiseligt, men er lige sultne. Nogle vil endda fortære deres egne børn. 

20 Manasse er imod Efraim, Efraim er imod Manasse - og sammen overfalder de Judas stamme. Alligevel er Herrens vrede endnu ikke forbi. Hans hånd er stadig løftet til slag.

Copyright © 2002, 2006, 2011 by International Bible Society.

CAP9

Profetia om Messias

1 Men denna mörka och hopplösa tid ska inte vara för alltid. Sebulons och Naftalis land har drabbats av Guds dom, men i framtiden ska dessa områden i Galileen och landet längs Jordan bli hedrat. 

2 Folket som vandrar i mörker ska få se ett stort ljus. Över alla dem som bor i dödsskuggans land ska ett klart ljus lysa. 

3 Israel ska bli mäktigt igen och fyllt av glädje. Man ska glädjas som under skördetiden och som när man efter en vunnen strid delar upp krigsbytet. 

4 För Gud ska lossa kedjorna som binder hans folk och bryta sönder piskan som misshandlar deras ryggar, på samma sätt som han besegrade midjaniternas stora här med Gideons lilla armé. 

5 På denna fridens dag ska det inte längre finnas något kvar som påminner om krig. Allt sådant ska brännas upp, skon som krigaren bar i striden, och manteln som sölades ner av blod. 

6 Ett barn har blivit fött åt oss. Vi har fått en son av kunglig ätt. Regeringsmakten ska vila på hans axlar, och han ska kallas 'Underbar Rådgivare', 'Mäktig Gud', 'Evig Fader' och 'Fridsfurste'. 

7 Hans väldiga fridsrike ska aldrig upphöra att växa. Han ska regera från Davids tron i fullkomlig godhet och rättvisa, och han ska låta alla nationer i världen få uppleva rättvisa och fred. Detta kommer att ske därför att Herren, härskarornas Gud, har bestämt det! 

8-10 Herren har talat till det stolta Israel, som säger att även om landet nu ligger i ruiner, ska vi bygga upp det så att det blir ännu bättre än det var. Det som var av tegel ska byggas upp i huggen sten, och vi ska ersätta de nerhuggna mullbärsfikonträden med cedrar! 

11-12 Herrens svar på detta skryt är att dra samman era fiender mot er, arameerna i öster och filisteerna i väster, och med vidöppna gap ska de sluka Israel. Men inte ens då ska Herrens vrede mot er gå över. Han ska fortfarande ha sin arm lyft, beredd att slå. 

13 Inte ens efter all denna bestraffning kommer ni att göra bättring och vända er till honom, härskarornas Gud. 

14-15 Därför kommer Herren att en dag i ett enda slag göra av med Israels förnäma ledare och alla deras lögnaktiga profeter. 

16 De har lett Herrens folk vilse. 

17 Därför kan Herren inte glädja sig över deras unga män och inte bevisa barmhärtighet mot änkor och föräldralösa, för de är alla ogudaktiga och fulla av lögn. Hans vrede tar inte slut, utan hans hand är lyft för att slå dem allesammans. 

18 Han ska bränna upp all denna ogudaktighet, dessa törnen och tistlar, som en väldig skog i ett moln av svart rök. 

19-20 Landet ska färgas svart av branden, av Herrens, härskarornas Guds, vrede. Folket blir till bränsle på elden. Bröder kommer att slåss och stjäla varandras mat, men ändå får ingen nog. Ja, till slut ska de till och med äta sina egna! 

21 Manasse ska kämpa mot Efraim och Efraim mot Manasse, och tillsammans ska de vända sig mot Juda. Men inte ens efter detta ska det vara slut på Guds vrede. Fortfarande ska hans hand vila tung över dem för att krossa dem.

Swedish New Living Bible (Nya Levande Bibeln)

CAP9  ISAIAS

 Le peuple qui vivait dans les ténèbres verra briller une grande lumière : la lumière resplendira sur ceux qui habitaient le pays dominé par d'épaisses ténèbres1. 

2 O Eternel, tu fais abonder l'allégresse2, tu fais jaillir une très grande joie et l'on se réjouit devant toi tout comme au temps de la moisson, ou comme on crie de joie lors du partage d'un butin. 

3 Car le joug qui pesait sur lui, le bâton qui frappait son dos, le gourdin de son oppresseur, toi, tu les a brisés tout comme au jour de la défaite de Madian3. 

4 Toute chaussure de guerrier qui martèle le sol, et tout manteau que l'on a roulé dans le sang seront livrés aux flammes, pour être consumés.

Un enfant nous est né

5 Car pour nous un enfant est né, un fils nous est donné. Et il exercera l'autorité royale, il sera appelé Merveilleux Conseiller, Dieu fort, Père à jamais et Prince de la Paix. 

6 Il étendra sans fin la souveraineté et donnera la paix qui durera toujours au trône de David et à tout son royaume. Sa royauté sera solidement fondée sur le droit et sur la justice, dès à présent et pour l'éternité. Voilà ce que fera le Seigneur des armées célestes dans son ardent amour4.

Le jugement sur Israël

7 Le Seigneur a lancé un message contre Jacob, et il s'abat sur Israël5. 

8 Le peuple tout entier en aura connaissance, le peuple d'Ephraïm, les habitants de Samarie qui disent, pleins d'orgueil et le cœur arrogant : 

9 « Les briques sont tombées, mais nous reconstruirons en pierres bien taillées ; les sycomores ont été abattus, nous les remplacerons par des forêts de cèdres. » 

10 L'Eternel a dressé contre eux les adversaires de Retsîn et il a excité leurs ennemis6 : 

11 les Syriens qui sont à l'orient, les Philistins à l'occident ; ils dévoreront Israël à belles dents. Mais malgré tout cela, son courroux ne s'apaise pas, sa main reste levée. 

12 Le peuple n'est pas revenu à l'Eternel qui le frappait, il ne s'est pas tourné vers l'Eternel, le Seigneur des armées célestes. 

13 C'est pourquoi l'Eternel ôtera d'Israël la tête avec la queue, la palme et le roseau7 en un seul jour. 

14 Le responsable et le notable sont la tête du peuple, et le prophète enseignant le mensonge en est la queue. 

15 Les guides de ce peuple l'égarent, et ceux qui sont guidés cheminent vers la ruine. 

16 C'est pourquoi le Seigneur ne sera pas clément envers ses jeunes gens, il n'aura pas pitié8 des orphelins, des veuves. Car tous méprisent Dieu et font le mal, tous ils profèrent des propos insensés. Mais, malgré tout cela, son courroux ne s'apaise pas, sa main reste levée. 

17 Car la méchanceté brûle comme le feu, elle consume les ronces, les épines, et elle embrase les buissons des forêts. La fumée s'en élève vers le ciel en volutes. 

18 Par la fureur de l'Eternel, le Seigneur des armées célestes, le pays est en flammes et le peuple devient la proie du feu. Nul n'a pitié de son prochain. 

19 On grappille à sa droite et l'on reste affamé, on dévore à sa gauche, sans être rassasié. On va jusqu'à manger la chair de ses enfants9. 

20 Manassé dévore Ephraïm, et Ephraïm dévore Manassé, tous les deux vont ensemble se jeter sur Juda. Mais, malgré tout cela, son courroux ne s'apaise pas, sa main reste levée.

La Bible Du Semeur (The Bible of the Sower)
Copyright © 1992, 1999 by Biblica, Inc.^®
Used by permission. All rights reserved worldwide.

CAP 9  ISAIAS

Um menino nos nasceu

1 Contudo esse tempo de trevas e de desespero não durará para sempre. Ainda que brevemente a terra de Zebulão e de Naftali venha a ficar sob o desprezo e o julgamento de Deus, no entanto, estas mesmas terras no futuro, a Galileia e a região a leste do Jordão, onde está a estrada para o mar, ficarão cheias de glória. 

2 O povo que anda nas trevas viu uma grande luz - uma luz que brilhará sobre todos os que vivem na terra da sombra da morte. 

3 Porque Israel tornará a ser grande, será cheio de alegria como a dos ceifeiros quando chega o tempo da ceifa, ou como a dos que repartem os despojos depois de vencerem a batalha. 

4 Porque Deus quebrará as cadeias que amarram o seu povo, assim como a vara que os açoita; tal como fez quando destruiu as imensas tropas opressoras dos midianitas . 

5 Porque nesse glorioso dia de paz não haverá mais distribuição de armamento de guerra, nem de equipamento militar de combate. Tudo isso será destruído. 

6 Porque um menino nos nasceu; foi-nos dado um filho. Ser-lhe-á dada a responsabilidade de governar. Estes serão os seus títulos: Maravilhoso, Conselheiro, Deus Forte, Pai para sempre, Príncipe da Paz. 

7 O seu governo de paz e de desenvolvimento nunca mais terá fim. Ele chefiará com uma justiça e uma honestidade perfeitas, desde o trono de seu pai David. Trará verdadeira justiça e paz a todas as nações do mundo. Isto acontecerá mesmo, porque é o próprio Senhor dos exércitos celestiais quem está especialmente empenhado em que tal se realize!

A zanga do Senhor contra Israel

8-10 O Senhor falou contra este Israel presunçoso que anda a dizer que mesmo se a nossa terra for arruinada, a reconstruirá melhor do que dantes. "As figueiras bravas foram cortadas, mas havemos de as substituir por cedros!", dizem eles. 

11-12 A resposta do Senhor à vossa altivez é fazer com que os inimigos vos ataquem - os sírios pelo leste, os filisteus pelo oeste. Com as suas bocas escancaradas, devorarão Israel. E mesmo assim a ira do Senhor contra vocês não ficará cumprida - a sua mão manter-se-á suspensa, pronta a esmagar-vos. 

13 Porque mesmo depois de todo este castigo, não se arrependerão nem hão-de querer voltar-se de novo para o Senhor dos exércitos celestiais. 

14 Por isso num mesmo dia o Senhor cortará em Israel a cabeça e a cauda, a palma e o junco. 

15 O ancião e o homem de respeito são a cabeça; o profeta que ensina mentira, esse é a cauda. 

16 Os líderes deste povo enganam-no, e os que são conduzidos ficam desfeitos. 

17 Esta é a razão porque o Senhor não tem alegria nos seus jovens, nem piedade pelas viúvas e pelos órfãos, porque são todos gente que fala sujamente; são maus e mentirosos. É por isso que a sua ira ainda não está satisfeita, e que o seu punho está pronto a esmagá-los a todos. 

18 Ele queimará toda esta maldade, todos estes espinhos e sarças; as chamas, depois, virão a consumir florestas também, e o fumo subirá em rolos por cima do vasto incêndio. 

19 A terra ficará enegrecida pelo fogo, como consequência da cólera do Senhor dos exércitos celestiais. O próprio povo serve também de combustível para o fogo. 

20 Cada qual luta com o seu próximo para poder roubar-lhe comida, e mesmo assim continuará sempre a ter fome. E acabarão por comer os seus próprios filhos! 

21 Manassés contra Efraim e Efraim contra Manassés, e ambos contra Judá. E ainda depois disto tudo, a cólera de Deus não ficará satisfeita. A sua mão manter-se-á pesada sobre eles, para os esmagar.

© Copyright by International Bible Society

CAP 9

For to Us a Child Is Born

1 1 But there will be no gloom for her who was in anguish. In the former time he brought into contempt the land of Zebulun and the land of Naphtali, but in the latter time he has made glorious the way of the sea, the land beyond the Jordan, Galilee of the nations.2 

2 3 The people who walked in darkness have seen a great light; those who dwelt in a land of deep darkness, on them has light shone. 

3 You have multiplied the nation; you have increased its joy; they rejoice before you as with joy at the harvest, as they are glad when they divide the spoil. 

4 For the yoke of his burden, and the staff for his shoulder, the rod of his oppressor, you have broken as on the day of Midian. 

5 For every boot of the tramping warrior in battle tumult and every garment rolled in blood will be burned as fuel for the fire. 

6 For to us a child is born, to us a son is given; and the government shall be upon4 his shoulder, and his name shall be called5 Wonderful Counselor, Mighty God, Everlasting Father, Prince of Peace. 

7 Of the increase of his government and of peace there will be no end, on the throne of David and over his kingdom, to establish it and to uphold it with justice and with righteousness from this time forth and forevermore. The zeal of the Lord of hosts will do this.

Judgment on Arrogance and Oppression

8 The Lord has sent a word against Jacob, and it will fall on Israel; 

9 and all the people will know, Ephraim and the inhabitants of Samaria, who say in pride and in arrogance of heart:

10 “The bricks have fallen, but we will build with dressed stones; the sycamores have been cut down, but we will put cedars in their place.” 

11 But the Lord raises the adversaries of Rezin against him, and stirs up his enemies. 

12 The Syrians on the east and the Philistines on the west devour Israel with open mouth. For all this his anger has not turned away, and his hand is stretched out still. 

13 The people did not turn to him who struck them, nor inquire of the Lord of hosts. 

14 So the Lord cut off from Israel head and tail, palm branch and reed in one day— 

15 the elder and honored man is the head, and the prophet who teaches lies is the tail; 

16 for those who guide this people have been leading them astray, and those who are guided by them are swallowed up. 

17 Therefore the Lord does not rejoice over their young men, and has no compassion on their fatherless and widows; for everyone is godless and an evildoer, and every mouth speaks folly.6 For all this his anger has not turned away, and his hand is stretched out still. 

18 For wickedness burns like a fire; it consumes briers and thorns; it kindles the thickets of the forest, and they roll upward in a column of smoke. 

19 Through the wrath of the Lord of hosts the land is scorched, and the people are like fuel for the fire; no one spares another. 

20 They slice meat on the right, but are still hungry, and they devour on the left, but are not satisfied; each devours the flesh of his own arm, 

21 Manasseh devours Ephraim, and Ephraim devours Manasseh; together they are against Judah. For all this his anger has not turned away, and his hand is stretched out still.

The Holy Bible, English Standard Version
© 2011 Crossway Bibles, a publishing ministry of Good News Publishers. All rights reserved.

More information: ESV Copyright and Permissions Information | ESV Preface

CAP 9  ISAIAS

Judas Gottvergessenheit und ihre Folgen

1 Die Vision, die Jesaja1, der Sohn des Amoz, über Juda und Jerusalem geschaut hat in den Tagen von Usija, Jotam, Ahas, Hiskia, den Königen von Juda. 

2 Höre, du Himmel, und horch auf, du Erde! Denn der HERR hat geredet: Ich habe Kinder großgezogen und auferzogen, sie aber haben mit mir gebrochen. 

3 Ein Rind kennt seinen Besitzer und ein Esel die Krippe seines Herrn. Israel aber hat keine Erkenntnis, mein Volk hat keine Einsicht. 

4 Wehe, sündige Nation, schuldbeladenes Volk, Geschlecht2 von Übeltätern, Verderben bringende Kinder! Sie haben den HERRN verlassen, haben den Heiligen Israels verworfen, sie haben sich nach hinten abgewandt. 

5 Wohin wollt ihr noch geschlagen werden, die ihr eure Widerspenstigkeit nur vermehrt? Das ganze Haupt ist krank, und das ganze Herz ist siech. 

6 Von der Fußsohle bis zum Haupt ist keine heile Stelle an ihm: Wunden und Striemen und frische Schläge; sie sind nicht ausgedrückt und nicht verbunden, noch mit Öl gelindert. 

7 Euer Land ist eine Öde, eure Städte sind mit Feuer verbrannt; euer Ackerland - Fremde verzehren seine Frucht vor euren Augen; eine Öde ist es wie bei einer Umkehrung durch Fremde3. 

8 Und die Tochter Zion ist übrig geblieben wie eine Laubhütte im Weinberg, wie eine Nachthütte im Gurkenfeld, wie eine belagerte Stadt4. 

9 Hätte der HERR der Heerscharen uns nicht einen ganz kleinen Rest gelassen, wie Sodom wären wir, Gomorra wären wir gleich.

Wahrer und falscher Gottesdienst

10 Hört das Wort des HERRN, ihr Anführer von Sodom! Horcht auf die Weisung5 unseres Gottes, Volk von Gomorra! 

11 Wozu soll mir die Menge eurer Schlachtopfer dienen?, spricht der HERR. Ich habe die Brandopfer von Widdern und das Fett der Mastkälber satt, und am Blut von Stieren, Lämmern und jungen Böcken habe ich kein Gefallen. 

12 Wenn ihr kommt, um vor meinem Angesicht zu erscheinen - wer hat das von eurer Hand gefordert, meine Vorhöfe zu zertreten? 

13 Bringt nicht länger nichtige6 Speisopfer! Das Räucherwerk ist mir ein Gräuel. Neumond und Sabbat, das Einberufen von Versammlungen: Sünde7 und Festversammlung ertrage ich nicht. 

14 Eure Neumonde und eure Feste hasst meine Seele. Sie sind mir zur Last geworden, ich bin es müde, sie zu ertragen. 

15 Und wenn ihr eure Hände ausbreitet, verhülle ich meine Augen vor euch. Auch wenn ihr noch so viel betet, höre ich nicht - eure Hände sind voll Blut. 

16 Wascht euch, reinigt euch! Schafft mir eure bösen Taten aus den Augen, hört auf, Böses zu tun! 

17 Lernt Gutes tun, fragt nach dem Recht, weist den Unterdrücker zurecht8! Schafft Recht der Waise, führt den Rechtsstreit der Witwe!

CAP 9 ISAIAS

Nos ha nacido un niño

1 A pesar de todo, no habrá más penumbra para la que estuvo angustiada. En el pasado Dios humilló a la tierra de Zabulón y a la tierra de Neftalí; pero en el futuro honrará a Galilea, tierra de paganos, en el camino del mar, al otro lado del Jordán. 

2 El pueblo que andaba en la oscuridadha visto una gran luz;sobre los que vivían en densas tinieblasla luz ha resplandecido. 

3 Tú has hecho que la nación crezca;has aumentado su alegría.Y se alegran ellos en tu presenciacomo cuando recogen la cosecha,como cuando reparten el botín.

4 Ciertamente tú has quebrado,como en la derrota de Madián,el yugo que los oprimía,la barra que pesaba sobre sus hombros,el bastón de mando que los subyugaba. 

5 Todas las botas guerrerasque resonaron en la batalla,y toda la ropa teñida en sangreserán arrojadas al fuego,serán consumidas por las llamas. 

6 Porque nos ha nacido un niño,se nos ha concedido un hijo;la soberanía reposará sobre sus hombros,y se le darán estos nombres:Consejero admirable, Dios fuerte,Padre eterno, Príncipe de paz. 

7 Se extenderán su soberanía y su paz,y no tendrán fin.Gobernará sobre el trono de Davidy sobre su reino,para establecerlo y sostenerlocon justicia y rectituddesde ahora y para siempre.Esto lo llevará a caboel celo del Señor Todopoderoso.

El enojo del Señor contra Israel

8 El Señor ha enviado su palabra;la ha enviado contra Jacob,¡ya cae sobre Israel! 

9 De esto se entera todo el pueblo—Efraín y los habitantes de Samaria—,todos los que dicen con orgulloy con altivez de corazón: 

10 «Si se caen los ladrillos,recostruiremos con piedra tallada;si se caen las vigas de higuera,las repondremos con vigas de cedro.» 

11 Pero el Señor ha fortalecidoa los adversarios de Rezín;ha incitado a sus enemigos. 

12 Los sirios en el este y los filisteos en el oestese comieron a Israel de un solo bocado.A pesar de todo esto,la ira de Dios no se ha aplacado;¡su mano aún sigue extendida! 

13 Pero el pueblo no ha querido reconoceral que lo ha castigado;no ha buscado al Señor Todopoderoso. 

14 Por eso en un mismo díael Señor le cortará a Israella cabeza y la cola,la palmera y el junco. 

15 La cabeza son los ancianosy la gente de alto rango;la cola son los profetas,maestros de mentiras.

16 Los guías de este pueblo lo han extraviado;los que se dejan guiar son confundidos. 

17 Por eso no se complacerá el Señor en los jóvenes,ni se apiadará de huérfanos y viudas,porque todos ellos son impíos y malvados;sus labios profieren necedades.A pesar de todo esto,la ira de Dios no se ha aplacado;¡su mano aún sigue extendida! 

18 La maldad arde como un fuegoque consume zarzas y espinos,que incendia la espesura del bosquey sube luego, como torbellino,en una columna de humo. 

19 Por la ira del Señor Todopoderosoarderá en fuego la tierra.Y el pueblo será pasto del fuego.¡Nadie se compadecerá de su hermano! 

20 Unos comerán lo que esté a su mano derecha,pero se quedarán con hambre;otros comerán lo que esté a su izquierda,pero no quedarán satisfechos.¡Se comerán a sus propios hijos!1 

21 Manasés se comerá a Efraín,y Efraín a Manasés,y los dos juntos atacarán a Judá.A pesar de todo esto,la ira de Dios no se ha aplacado;¡su mano aún sigue extendida!

La Santa Biblia, Nueva Versión Internacional^®, NVI^® (Castilian Version)
Copyright © 1999, 2005 by Biblica, Inc.^®
Used by permission. All rights reserved worldwide.